Løn-lister fra regionerne: Her er lægerne, der tjener mest i det offentlige sundhedsvæsen

Anæstesiologer, radiologer og psykiatere er blandt de højest lønnede i regionerne. En ny gennemgang viser, hvem de er – og hvorfor lønnen er så høj.

Gennemgangen bygger på aktindsigt i de 50 højeste lønninger i hver af landets fem regioner og viser, at 66 anæstesiologer, 36 radiologer og 19 psykiatere – heraf én børne- og ungepsykiater – er blandt de cirka 250 personer med den højeste regionale løn. Det gælder alene den offentlige løn og omfatter ikke eventuelle indtægter fra arbejde på privathospitaler, hvilket i nogle tilfælde kunne have tegnet et andet billede. Flere henter en årlig indkomst på over tre millioner kroner.

De tre lægespecialer udgør dermed tilsammen cirka halvdelen af personerne på listen.

Det handler ikke nødvendigvis om højere grundløn, men om mulighed for ekstra vagter, fleksible stillinger og en generel mangel på læger i de pågældende specialer. Det vurderer tre af landets førende sundhedsøkonomer – Jakob Kjellberg, Jes Søgaard og Kjeld Møller Pedersen.

"Der er et tydeligt mønster blandt de 50 højeste lønninger i hver region. Det er de samme specialer, vi ser igen og igen – især de pressede specialer. Det er ikke nødvendigvis grundlønnen, der er høj. Det handler i høj grad om antallet af timer og muligheden for at tage ekstra arbejde," siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi.

De højest lønnede arbejder da også igennem, fremgår det af listen. Mange har flere jobs. Når jobbet på hospitalet er slut, så venter mere arbejde om aftenen, natten eller i weekenden, ofte hos akutberedskabet – lægebilerne, helikopterne, ambulancerne og i akutmodtagelserne.

"De fleste læger i lægebilerne og -helikoptere er anæstesiologer, og det er vellønnet at køre og flyve med dem. Måske også på grund af risikotillæg," siger professor emeritus, Jes Søgaard.

Anæstesiologer er samtidig en uundværlig ressource i det danske sundhedsvæsen døgnet rundt, understreger professor emeritus, Kjeld Møller Pedersen.

"Der er mangel på anæstesiologer, og de er nødvendige for mange specialer. Man skal have anæstesiologer, for at operationsstuerne fungerer," siger han.

Radiologerne som case: Et speciale i pres og forandring

Et af de specialer, der går igen blandt de højest lønnede, er radiologi. Hele 36 radiologer optræder på listen.

Formand for Dansk Radiologisk Selskab, cheflæge Martin Lundsgaard Hansen, er ikke nødvendigvis overrasket. Han peger på, at radiologi er et af de større specialer med omkring 850 radiologer og radiologer under uddannelse i Danmark og er et nødvendigt speciale på alle hospitaler.

"Der er mangel på speciallæger i radiologi i Danmark, nogle steder mere end andre. På landsplan mangler vi cirka 100 specialister," fortæller han.

"Men udfordringen er ikke kun et spørgsmål om at få flere nyuddannede speciallæger. Der er et markant dyk i antallet af radiologer i 50’erne. Dem, der har erfaring, særlige kompetencer og arbejder på fuld tid. Dem er der stor efterspørgsel efter. Der er stor søgning til specialet og mange dygtige unge på vej til at blive speciallæge. De bliver lige nu oplært i subspecialer til at tage større ansvar om fem år. Derudover er der en relativt stor andel radiologer i 60’erne, som nu skal have mulighed for at lære fra sig. Vi står altså i et generationsskifte," siger Martin Lundsgaard Hansen.

Han understreger, at mange radiologer arbejder tæt på deres kapacitetsgrænse.

"Vores medarbejdere arbejder maksimalt – vi tilstræber at holde os inden for EU-lovgivningens maksimum, men der bliver også lagt mange timer i faglig udvikling, kvalitetssikringsarbejde og forskning. Radiologi er også et vagttungt speciale med mange funktioner dækket i aften- og nattetimerne med tilkaldevagter i tillæg til deres almindelige job. På universitetshospitalerne er der interventionsradiologer på døgnvagt i tilfælde af, at en patient har behov for at få fjernet en blodprop i hjernen."

Radiologi er en så central del af patientforløbene, at det er vanskeligt at skrue ned. Afdelingerne spiller en rolle i alt fra akutte blodpropper og traumepatienter til kræftkontroller og vurdering af ryg- og ledsmerter. Nogle steder foretages scanning næsten før patienten er tilset af læge for at sikre hurtige patientforløb og korrekt visitation. Det stiller store krav til billeddiagnostikken og til radiologen.

Samtidig er teknologien de seneste år blevet langt mere avanceret.

"Scannere er blevet hurtigere og bedre. Det giver mulighed for flere patienter, og hvor maven og hjertet populært sagt bevægede sig tidligere på billederne, kan vi i dag få skarpe billeder, hvor hjertet står ’stille’ på en CT. Det gør også, at vi skal forholde os til flere detaljer end tidligere."

Alt det betyder, at der bliver flere og flere scanninger – og at arbejdet bliver mere komplekst. Og når specialisterne mangler, stiger presset på de tilbageværende.

Amerikanske tilstande med burnout skræmmer

På internationale radiologikongresser fylder temaet meget: burnout. I USA er fænomenet så udbredt blandt radiologer, at det nu regnes som en strukturel risiko.

"Arbejdsbyrden her er også stor, og flere steder afhænger løn af antallet af undersøgelser, der beskrives. Hele tiden kommer flere og flere billeder, mens taksten pr. billede falder. For at opretholde indtægten skal man derfor nå endnu mere, samtidig med at kompleksiteten stiger," fortæller Martin Lundsgaard Hansen.

Han kalder det en lettelse, at det danske system er anderledes.

"Herhjemme har vi i langt højere grad fokus på patienten, den samlede opgave og løsningen af denne i teams frem for at tælle antal scanninger."

Men også i Danmark mærker radiologerne et stigende arbejdspres.

"Vi oplever heldigvis ikke den samme udbredte radiologi-burnout som i udlandet, men vi har ingen systematiske målinger af arbejdsbyrden i Danmark. Og vi ved, at flere lægger mange timer."

Muligheden for at supplere med arbejde på privathospitaler spiller også en rolle. Flere radiologer arbejder i både offentligt og privat regi. Det sidstnævnte fremgår ikke af listerne med de højeste lønninger, da journalister kun kan få aktindsigt i offentlige lønninger.

"Det er en fordel for sundhedsvæsenet og løsningen af den samlede opgave, men kan være en ulempe for den enkelte læge, at der altid er arbejde tilgængeligt – både aften og i weekenden. Nogle risikerer at brænde ud, og vi er opmærksomme på risikoen," siger Martin Lundsgaard Hansen.

Flere mænd – og mange med udenlandsk baggrund

Blandt de højest lønnede læger er en stor andel navne uden dansk oprindelse. Ifølge professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg kan det hænge sammen med motivationen for at lægge mange timer.

"Der er nok nogen, der er mindre magelige end andre," griner han. "Mens vi andre måske tænker over, hvad vi får ud af det efter topskatten, så er det nok anderledes for nogle, der er kommet hertil med det formål at tjene penge. Hvis økonomien er den primære motivation, giver det god mening at tage flere vagter og arbejde mere – i modsætning til dem, der prioriterer en bedre work-life balance," siger han.

Professor Jes Søgaard bemærker også, at mange udenlandske læger har specialkompetencer og måske derfor er hentet hertil eller har haft nemt ved at få job i Danmark. De er ofte tilknyttet flere sygehuse på grund af deres meget specialiserede kompetencer og arbejder meget.

"Mange læger har flere jobs og dermed lange arbejdstider. Læger med specialkompetencer kan også være tilknyttet flere sygehuse serielt og være vigtige for disse vedrørende specialfunktioner," siger han.

Et andet tydeligt mønster på listen er kønsfordelingen. Fire ud af fem af lægerne med de højeste indtægter er mænd.

"Mænd har høje præferencer for arbejdsindkomster og lavere for tid med familie," mener Jes Søgaard.

Kjeld Møller Pedersen mener også, at forskellen viser, at mænd fortsat er i stand til at forhandle højere løn på trods af, at der er et stærkt stigende antal kvindelige overlæger.

"Men forklaringen kan også være, at de højest lønnede specialer har en skæv kønsfordeling med klart flest mænd," siger han.

Vigtige specialister, der sparer systemet for ressourcer

Martin Lundsgaard Hansen mener, at debatten om høje lønninger ofte overser, hvor stor den reelle arbejdsmængde i sundhedsvæsenet er.

"God radiologi gør hele sundhedsvæsenet mere effektivt. Den bedste måde at få hurtigere turnaround på sengene er at sikre en hurtig og præcis diagnose – og det er netop dét, radiologien leverer," siger han.

Han understreger, at radiologer er til stede i stort set alle patientforløb.

"Røntgenafdelingen er nok den afdeling på hospitalet, som har flest unikke patienter igennem pr. år," siger Martin Lundsgaard Hansen.

Radiologi er samtidig et specialefelt i konstant udvikling. Scannere bliver hurtigere, billedkvaliteten bedre og mængden af data større – og selvom teknologier som kunstig intelligens formentlig kan understøtte dele af arbejdet, er der fortsat brug for erfarne speciallæger til at vurdere de komplekse billeder. Og måske endnu mere erfaring, når man skal forholde sig kritisk til flere inputs.

Det høje lønniveau skal derfor ses i lyset af det store arbejdspres og den centrale funktion.

"Radiologien er en uundværlig del af hele sundhedsvæsenets maskinrum. Jo hurtigere og mere præcist vi kan stille en diagnose eller se komplikationer, desto bedre bliver patientforløbet. Derfor er det vigtigt, at vi både fastholder og uddanner flere speciallæger – for mængden af data og kompleksiteten i billedmaterialet vokser hele tiden," siger Martin Lundsgaard Hansen.