Politisk aktiv øjenlæge ser uforløst potentiale i ny FAPS-overenskomst

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) har indgået en ny aftale, som skal styrke kvalitet, digitalisering og behandling tættere på borgerne. Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS) roser overenskomsten, mens praktiserende øjenlæge Susanne Tvede Andersen ser et uforløst potentiale.
Kortere ventetid, bedre kvalitet og mere samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører er målet for den nye overenskomstaftale, som RLTN og FAPS har forhandlet på plads. Aftalen gælder fra 1. april til 31. december 2026, og den sikrer en merøkonomi på i alt 122,6 millioner kroner til flere undersøgelser og behandlinger hos de praktiserende speciallæger samt yderligere 34,6 millioner kroner til kvalitetsudvikling og digitalisering.
Den korte aftaleperiode skyldes, at parterne afventer ny lovgivning i forbindelse med den kommende sundhedsreform. Målet er at skabe et sundhedsvæsen, hvor mere behandling foregår tættere på borgerne, og hvor digitale løsninger og kvalitetsarbejde understøtter hverdagen i klinikkerne. RLTN og FAPS gennemfører derfor en fælles analyse, som skal belyse behov og muligheder for digitalisering samt pege på konkrete indsatser.
Hos DOS er der glæde over den nye aftale.
”Det er meget positivt, at der tilføres flere økonomiske midler i den kommende overenskomstperiode. Der har længe været et større behov for øjenbehandling, end der har været finansiering til, hvilket har medført at den økonomiske rammeaftale bliver overskredet år efter år med krav om tilbagebetaling af overskridelsen. Det vil gavne patienterne, at der bliver tilført flere midler,” siger Christian Lahrmann, næstformand i DOS og praktiserende øjenlæge i Ikast.
Speciallæger klar til ansvar
FAPS’ formand, øre-næse-hals-læge Ann-Louise Reventlow-Mourier, fremhæver aftalen som et vigtigt skridt på vejen mod at implementere sundhedsreformen:
”Vi ser den nye aftale som et vigtigt skridt på vej mod at føre sundhedsreformen ud i livet. De praktiserende speciallæger er en central del af det nære sundhedsvæsen. Og vi er klar til at tage ansvar for den omstilling, der venter. Med aftalen kan vi behandle flere patienter, højne kvaliteten og bidrage aktivt til at sænke ventetiderne. Samtidig har vi valgt en kort aftaleperiode, fordi vi venter på den kommende følgelovgivning til sundhedsreformen. Ikke mindst den nye patientrettighed, som skal sikre mere ensartet adgang til de praktiserende speciallæger,” siger FAPS-formanden.
Hvert år behandles omkring to millioner borgere hos en praktiserende speciallæge. Der findes cirka 1.000 speciallæger fordelt på 15 specialer, og sektoren har en årlig økonomisk ramme på 3,9 milliarder kroner. Hertil kommer regionale aftaler for 216 millioner kroner.
En stadig usleben diamant i sundhedsvæsnet
Praktiserende øjenlæge Susanne Tvede Andersen, der fungerer i Ringsted, har den senere tid været aktiv i debatten om PLO-lægers fremtidige arbejdsforhold. Hun er delvist positiv over for den nye overenskomst.
Hun kalder den et skridt på vejen, men potentialet er langt fra fuldt forløst.
”Speciallægepraksis er efter min opfattelse en usleben diamant i sundhedsvæsenet, med et stort, men stadig uudnyttet potentiale. Mange tidligere overlæger er nu i praksis og kunne varetage betydelige dele af den ambulante behandling, hvis rammerne blev mere smidige,” siger hun.
Som systemet er indrettet i dag skal patienter til hospitalsvurdering, før de eventuelt sendes videre til speciallægepraksis via Det Udvidede Frie Sygehusvalg.
”Det skaber flaskehalse, fordi hospitalsafdelingerne hæfter økonomisk for patienter, de sender ud. Derfor bør pengene følge patienten. Speciallægepraksis bør udnyttes maksimalt som første instans efter almen praksis og før hospitalet, hvis målet er kortere ventetid, sammenhæng og effektivitet,” siger Susanne Tvede Andersen.
Hun forklarer, at patientrejsen på papiret burde gå fra almen praksis til speciallæge og først derefter til hospitalet. Men i virkelighedens verden forholder det sig ofte omvendt, især når der er tale om mere komplicerede forløb, hvor hospitalet først ”ejer” patienten i systemet.
”Vi mangler stadig, at systemet åbnes, så patienter lettere kan bevæge sig fra hospital til speciallæge uden økonomisk modstand. Det ville skabe reel sammenhæng og incitament til samarbejde mellem sektorerne, ” siger Susanne Tvede Andersen.
Forsøger at bremse ny lov til PLO-læger
Susanne Tvede Andersen studerer også jura, og har altså involveret sig i debatten om PLO-lægers fremtidige arbejdsforhold med et borgerforslag, der skal ophæve et lovudkast, som ifølge hende vil reducere praktiserende lægers autonomi. Lovudkastet er del af sundhedsreformen og har fået mange praktiserende læger til at protestere. Og det samme gør altså Susanne Tvede Andersen.
"Jeg deltager i debatten både som læge og som privatperson. Kombinationen af lægefaglig erfaring og juridisk indsigt har gjort det tydeligt for mig, hvor indgribende L 212–214 (lovforslagene, der omhandler praktiserende lægers fremtidige arbejdsforhold red.) er for den måde, vi som læger fremover skal arbejde på. Det er ikke bare en ændring for de praktiserende læger – det er en grundlæggende ændring af rammerne for hele lægestandens virke," har hun tidligere udtalt til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
