Tandlæge kortlægger sammenhæng mellem tandkødsbetændelse og AMD
Tandkødsbetændelse (parodontitis) er markant associeret med AMD. Tandsygdommen kan behandles og i mange tilfælde forebygges, hvilket gør tandstatus til en potentiel nøglefaktor i en personlig og forebyggende strategi mod AMD.
Sådan lyder konklusionen i et meta-review, der netop er blevet præsenteret på 25th Euretina Congress, der fandt sted i Paris fra den 4. til 7. september.
Hovedforfatter Sophie Boberg-Ans havde som tandlæge bemærket, at mange af hendes patienter med tandkødsbetændelse nævnte, at de led af øjensygdommen våd AMD. Hun er gift med en øjenlæge, derfor så hun en oplagt mulighed for tværfagligt at lave en litteraturgennemgang, der kunne kortlægge en eventuel sammenhæng mellem de to lidelser.

”Munden er forbundet med den øvrige krop, og er ikke et lukket system. AMD er den mest udbredte årsag til blindhed i I-lande, og det er fornuftigt, hvis man både som tandlæge og praktiserende læge minder relevante patienter om, at god tandhygiejne også kan nedbringe risikoen for at udvikle øjensygdommen. Flere kendte risikofaktorer overlapper mellem parodontitis og AMD, blandt andet alder og low-grade inflammation, hvilket kan være en del af forklaringen,” siger tandlægen, der har sit daglige virke på Kæbekirurgisk afdeling ved Odense Universitetshospital.
Hun tilføjer, at kronisk inflammation er et centralt fokus i moderne medicin, fordi vedvarende betændelsestilstande kan få konsekvenser langt ud over det primære organ.
”Vi har kun kradset i overfladen. Jeg tror, at forståelsen af inflammation bliver helt central i fremtidens sygdomsforebyggelse, og vi er ved at få øjnene op for omfanget. Mundhulen er et oplagt sted at starte, fordi parodontitis er meget udbredt og kan behandles,” siger Sophie Boberg-Ans.
Hun pointerer, at parodontitis også er sat i forbindelse med andre systemiske sygdomme, såsom diabetes, metabolisk syndrom og Alzheimer.
Ukendt territorie for øjenlæger
Som tandlæge i Paris på en øjenkongres oplever Sophie Boberg-Ans, at øjenlæger byder det tværfaglige perspektiv velkommen, til trods for at munden forekommer som et meget ukendt territorie. I dag fokuserer forebyggelse af AMD ifølge tandlægen mest på vitamintilskud og rygestop.
”Hvis studiet kan minde øjenlæger om at tænke ud over de lokale fundusfund og inddrage den systemiske helhed, er meget vundet. For patienter med AMD handler behandlingen ofte om at bremse progressionen, eksempelvis med anti-VEGF injektioner, hvor vi håber på at kunne holde sygdommen stangen ved at adressere modificerbare faktorer som mundsundhed. Vi kan potentielt slå to fluer med ét smæk – at forebygge og sænke progressionen af både parodontitis og AMD,” siger Sophie Boberg-Ans. Hun drømmer om at lave reproducerbare prospektive interventionsstudier om AMD og paradentose, men vurderer, at den foreliggende litteraturgennemgang er et vigtigt første skridt.
Forskerne bag studiet, der også tæller øjenlæger, søgte i 11 videnskabelige databaser efter studier, hvor patienter både var blevet diagnosticeret med paradentose og havde enten eksisterende eller nyopstået AMD.
I alt syv studier opfyldte inklusionskriterierne, de omfattende tilsammen 149.217 personer. Studierne varierede i design samt i definitioner og diagnostiske kriterier for både parodontitis og AMD. På trods af disse forskelle viste metaanalysen en signifikant sammenhæng: Personer med parodontitis havde 42 procent øget risiko for AMD (OR = 1,42; 95 % CI 1,12–1,78; p = 0,003).
