CO2-aftryk kan i fremtiden understøtte valg af øjenmedicin

Behandlingen af våd AMD foretages i Danmark især med præparaterne Vabysmo (faricimab), Eylea (aflibercept) og Lucentis (ranibizumab). I fremtiden kan præparaternes klimaaftryk måske blive udslagsgivende for, hvilket af dem den enkelte øjeafdeling kommer til at vælge.

Det er håbet for farmakolog in spe, læge Anne Thykjær Petersen fra Center for Forskning i Bæredygtig Medicin i Region Syddanmark.

Tal fra Danske Regioner viser, at sundhedsvæsnet står for seks procent af Danmarks CO2-udledning. De kirurgiske specialer udleder meget CO2 på operationsstuen, hvilket skyldes anæstesigasser samt omfattende brug af engangsinstrumenter og utensilier.

26 procent af sundhedsvæsenets CO2-udledning udgøres af medicin. Anne Thykjær Petersen er i gang med at foretage en såkaldt livscyklusanalyse (LCA) af de tre lægemidler, som i Danmark er anbefalet af Medicinrådet til behandling af våd AMD: faricimab , aflibercept og ranibizumab.

I analysen bliver præparaternes samlede klimabelastning opgjort i en udregning, der medtager alt fra råstoffer til indlægssedler og bortskaffelse.  

”Vi vil rigtig gerne medtage bæredygtighed som en ekstra faktor, der kan ende med at bistå, når man skal vælge mellem terapeutisk ligeværdige præparater i klinikken. Man kan håbe, at det på sigt vil give samfundsøkonomiske besparelser i et større perspektiv. Det kræver skærpet fokus fra både industri, myndigheder og klinikere,” siger Anne Thykjær Petersen.

Alle hjælpemidler og småting på vægten

Våd AMD-behandling blev udvalgt til analyse blandt utallige andre relevante behandlinger, fordi Medicinrådet har angivet de tre forskellige præparater som klinisk ligeværdige.

”Det var derfor et perfekt afsæt for at undersøge, om bæredygtighed kunne blive en fremtidig faktor i valget af medicinsk præparat,” siger Anne Thykjær Petersen.

I en LCA tages der højde for det pågældende produkts produktions- og transportfase, hvilke råstoffer af forskellig art, der er brugt, til at fremstille lægemidlet, samt hvor produktet er produceret, i Kina eller på Sjælland? Forbruget af vand og energi i processen samt hvilke hjælpemidler, der anvendes, når lægemidlet gives til patienten, medregnes også.

For at indhente disse data er Anne Thykjær Petersen blandt andet afhængig af input fra industrien.  

EU har i 2021 angivet klimamål, der også inkluderer medicinalindustrien, og Anne Thykjær Petersen oplever, at også firmaerne har ambitioner om at gå i samme retning, som man har på forskningscentret i Region Syddanmark.

”Da medicinalfirmaerne er underlagt EU’s klimamål, har de reelt ikke noget valg, når det kommer til den grønne omstilling. Vi oplever også kun et godt samarbejde, hvor de er hjælpsomme med at dele relevante data med os,” siger hun.

Indpakning er udslagsgivende

LCA’en suppleres med en analyse af klimabelastningen i proceduredelen: Anne Thykjær Petersen har allerede fulgt sygeplejersker på Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital, når de injicerer anti-VEGF-præparaterne til patienter med våd AMD: Hvor meget pap er der brugt til at pakke præparatet ind? Hvor mange indlægssedler og lignende indgår?

Det mest udslagsgivende i proceduredelen er indpakningen af præparaterne – men også forbrug af handsker, afdækning, sprøjter, huer, masker og andre engangsutensilier har Anne Thykjær Petersen udførligt noteret, når hun har været med sygeplejerskerne i felten. De forskellige typer plastik, metal og papir er blevet sorteret og vejet på en fintfølende vægt, som bliver registreret i et omfattende regneark. Herudfra kan ingeniører fra Syddansk Universitet udregne det eksakte CO2-aftryk forbundet med behandlingen.

”Tidligere omkostningsbaserede livscyklusanalyser er ofte stærkt simplificerede. Det her studie kan forhåbentlig bidrage til, hvordan fremtidig praksis bliver mere grøn og bæredygtig. Altså en slags metodemæssigt blueprint for LCA-kæder på lægemiddelområdet, som man også kan tage i brug i eksempelvis medicintunge specialer som onkologi og hæmatologi,” siger Anne Thykjær Petersen.  

Hvor sætter man grænsen?

Når injektionen er givet, og patienten er sendt hjem igen, er der stadig bortskaffelsen af materialet og det kliniske risikoaffald, som skal sorteres i relevante fraktioner. Her har bygningsadministrationen på Odense Universitetshospital hjulpet med information omkring affaldshåndtering og energiforbrug.

Når man vil måle på forbrug og udledning er det svært at sætte en klar grænse, vurderer Anne Thykjær Petersen. Skal man eksempelvis tage højde for, om patienterne i behandling for våd AMD er ankommet med bil eller bus til øjenafdelingen? Og hvad med sygeplejerskerne og lægerne?

”Man er nødt til at sætte en grænse et sted, når man skal lave de her opgørelser. Vi har forsøgt at gøre os umage med, at inkludere så meget relevant data som muligt, men samtidig bibeholde en rationel tilgang til indsamlingen, så vi ender med et så retvisende CO2-aftryk som muligt. Og afgrænsning er naturligvis en potentiel begrænsning, man vil kunne påpege i vores studie. Men den slags begrænsninger finder man i alle typer forskning af denne karakter,” siger hun.

Mange henvendelser fra mange kanter

Anne Thykjær Petersen skal præsentere sin forskning til en kongres, der bliver afholdt af The European Association of Hospital Pharmacists (EAHP) til foråret i København. Hun forventer, at resultaterne vil blive publiceret i et fagfællebedømt tidsskrift senere i 2025.

Bag Center for Forskning i Bæredygtig Medicin står både Region Syddanmark, Farmakologi OUH og SDU Climate Cluster. Centret har også en rådgivende funktion. Anne Thykjær Petersen oplever lige som de øvrige forskere i centret mange henvendelser fra alle led i sundhedssektoren.

”Vi bliver kontaktet fra mange kanter angående den grønne omstilling i sundhedsvæsenet generelt – og vi har også aktuelle forskningsprojekter om blandt andet medicinspild. Mange ønsker at samarbejde og mange klinikere er interesserede i inputs om bæredygtighed og grøn omstilling,” siger hun.