Praktiserende øjenlæger: Nye AMD-retningslinjer er relevante og tiltrængte - men for hvem?
Nye nationale retningslinjer for behandling af AMD kan strømline praksiskontroller af sygdommen, vurderer øjenlæge fra Holbæk. En anden praktiserende øjenlæge fra København mener, at det nye dokument fra Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS) især kan bruges til at udligne regionale forskelle på hospitalsafdelingerne.
De nye nationale retningslinjer for AMD blev frigivet i august måned. Og ved DOS’ julemøde i slutningen af november gav primus motor bag projektet, ledende overlæge Javad Hajari fra Afdeling for Øjensygdomme ved Rigshospitalet, en opdatering på de første nye guidelines på området siden 2017. Arbejdsgruppen har bestået af hospitalsøjenlæger fra alle regioner og praktiserende øjenlæger.
”Med de nye retningslinjer ønsker vi, på en evidensbaseret baggrund, at sikre, det er de rigtige patienter, vi har til kontrol og behandling for AMD. Noget af evidensen er baseret på publiceret forskningsstudier, andet er baseret på den viden, vi sidder med som eksperter på området, siger Javad Hajari, der står anført som formand for arbejdsgruppen bag retningslinjerne.
”Anbefalingerne skulle gerne give os alle en mulighed for at vælge klogt i vores ambulatorier både på sygehusene og i praksissektoren. Vi ved, at nogle patienter går til for hyppige kontroller, og med disse anbefalinger håber vi at kunne nedsætte antallet af kontroller med god samvittighed.”
Af det indledende skriv i guidelines fremgår det, at et af formålene er at ”samle dansk oftalmologi omkring en opdateret retningslinje.” Retningslinjerne dækker både tidlig AMD, intermediær AMD, tør AMD og våd AMD.
Ensretning af øjenlægepraksis
Hanne Roed er praktiserende øjenlæge i Holbæk, og indtil oktober måned næstformand hos FAPS (Foreningen af Praktiserende Speciallæger). Hun er glad for de nye retningslinjer, og ser et behov for en strømlining af AMD-kontroller i primærsektoren.
”Jeg har længe efterspurgt netop en AMD-retningslinje, og det er vigtigt at få kommunikeret ud til kollegaerne, at den er kommet, og at den omfatter anbefalinger til forløbet i praksis angående, hvilke patienter, der skal kontrolleres og hvor ofte,” siger Hanne Roed.
”Det vil være en god sikkerhed for praktiserende øjenlæger, at vi overholder gældende retningslinje, og at vi med god samvittighed kan reducere antallet af kontroller. Det er en stor patientgruppe, og netop hos denne gruppe har der været yderst varierende praksis i forhold til hyppighed af kontrol imellem forskellige øjenlæger.”
Udligning af regionale forskelle
Praktiserende øjenlæge Louise Hillerup Hansen har sit virke i København. Hun er tidligere overlæge på Rigshospitalet, og har siddet med i den otte mand brede arbejdsgruppe omkring retningslinjerne som en af to repræsentanter fra Danske Øjenlægers Organisation (DØO).
Hun vurderer, at dokumentet særligt kan bidrage til at nedbringe regionale forskelle i klinisk praksis på hospitalerne.
”Vi har et årligt øjenlægemøde i DØO, hvor der er blevet talt om AMD. Her var det tydeligt, at der kan være stor forskel fra region til region, når det kommer til, hvordan man afslutter patienterne. Derfor er retningslinjerne for mig at se lige så meget et spørgsmål om at nedbringe regionale forskelle,” siger Louise Hillerup Hansen, der vurderer, at praktiserende øjenlæger har nok at lave, og derfor ikke har noget ønske om at se folk hyppigere end nødvendigt.
Hun afslutter i sin praksis også patienter, der er helt uden symptomer, men hvor de har fået at vide af hospitalet, at de skal ses af egen øjenlæge en til tre måneder efter endt behandling, selvom der ikke kan gøres mere for deres AMD.
Efterses om fem år
Louise Hillerup Hansen finder de nye retningslinjer gode, evidensprægede og tiltrængte, da de tidligere af slagsen var blevet forældede. Den medicinske og teknologiske udvikling, inden for diagnostik og behandling af AMD går hurtigt. Derfor er hun også glad for, at de nye retningslinjer er formuleret med en vis elastik.
Retningslinjerne forholder sig kun til diagnostik, behandling og kontrol af AMD. Druser, atrofi, ødem eller karnydannelse i nethinden som led i anden sygdom er ikke en del af retningslinjerne, fremgår det af dokumentet. Retningslinjerne forholder sig kun til de overordnede rammer for den ukomplicerede patient, ”komplicerede patienter kan kræve en anden fremgangsmåde, hvilket må håndteres på individniveau og efter omstændighederne,” fremgår det af guidelines.
Oftalmologisk Tidsskrift: Vil retningslinjerne nå ud og blive brugt?
”Det er dem, der gør det bedst i forvejen, der læser retningslinjerne mest. Sådan gælder det nok med mange ting her i livet. Men forhåbentlig er alle praktiserende øjenlæger medlem af DOS, og kigger på retningslinjerne en gang imellem,” svarer Louise Hillerup Hansen.
Javad Hajari oplyser, at man om fem år vil kigge på retningslinjerne på ny, også i kraft af den omfattende medicinske og teknologiske udvikling, der foregår inden for AMD.