Nye tal: Hver anden har tørre øjne – kun få beder om hjælp

Mere end halvdelen af den vestlige befolkning oplever tørre øjne, men kun hver femte får en diagnose – og de kan vente i årevis på professionel hjælp, fremgår det af forskning præsenteret på ESCRS. Dansk ekspert betoner vigtigheden af uddannelse, så kan problemet ofte løses i det nære sundhedsvæsen.

Det er forbundet med usikkerhed, hvor stor en andel af befolkningen, der lider af tørre øjne. Skøn har varieret fra fem til 50 procent.

Piotr Wozniak er refraktiv kirurg og specialist i tørre øjne ved Optegra Eye Clinics i Warszawa, Polen. Under European Society Of Cataract & Refractive Surgeons (ESCRS) årsmøde, der blev afholdt i Bella Center i København fra 12. til 16. september, fremlagde han tal fra et online survey-studie om tørre øjne. Det indikerer, at tørre øjne er et mere udbredt fænomen, end hidtil antaget.

Over 50 procent af den generelle befolkning rapporterede symptomer på tørre øjne, men kun én ud af fem havde fået en diagnose af en sundhedsprofessionel, fortalte Piotr Wozniak under sin poster-præsentation, som var del af temaet ’Ocular surface disease’.

”Resultaterne af vores studier afslører en betydelig gruppe patienter, som lider, uden at de får hjælp,” siger kirurgen i en pressemeddelelse fra ESCRS. 

Uden behandling kan tørre øjne give betydeligt ubehag, forårsage inflammation og en tilstand kaldet blefaritis, hvor øjenlågene bliver ømme og betændte. Tilstanden kan også påvirke udfaldet af næsten alle øjenoperationer, herunder grå stær- og refraktionskirurgi.  

En ond cirkel af inflammation

Mange ser tørre øjne som en normal del af det at blive ældre. En tilstand man bare må lære at acceptere, vurderer Piotr Wozniak. 

”Som læge finder jeg det særligt bekymrende, fordi en simpel øjendråbe kan give stor lindring – men mange beder slet ikke om hjælp,” siger han i pressemeddelelsen.

Survey-studiet, som Piotr Wozniak refererede til hedder NESTS (Needs Unmet in Dry Eye: Symptoms, Treatment and Severity). I studiet indgår 2.003 voksne fra USA og 5.000 voksne fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Polen og Saudi-Arabien. Data herfra er endnu ikke publiceret.

Ifølge Piotr Wozniak var det bemærkelsesværdigt, at op imod en tredjedel af patienterne i studiet havde haft symptomer i mere end fem år, før de søgte professionel hjælp. Studiet viste også, at omkring halvdelen af de ramte oplevede symptomer hver eneste dag.

”Forsinkelsen forbundet med at søge behandling er bekymrende, især fordi tørre øjne er en progressiv sygdom, hvor tidlig indsats kan forhindre en ond cirkel af inflammation,” siger Piotr Wozniak.

Danske forbehold over høje tal

Lars Holm er overlæge og klinisk lektor fra Øjenafdelingen, Rigshospitalet. Han leder afsnittet for grå stær og brydningsfejl, og han sidder også med i programkomitée og bestyrelse hos ESCRS.  

Han forklarer, at det kan være meget generende at have tørre øjne.

”Vi ser mange ældre til grå stær-forundersøgelser med øjenlågskatar, som går rundt ubehandlede. Ubehandlet døjer disse patienter med øjenkløe, øget skældannelse i øjnene foruden at det negativt påvirker synet. Denne gruppe af patienter kunne derfor have gavn af øget behandling,” siger Lars Holm.

Han synes dog, det lyder som meget høje tal, artiklen præsenterer.

”Det hører med til at ældes, at ens tårer bliver mere vandige med mindre indhold af slim og fedt. Og mange af disse gener kan nok til dels klares ved at blinke hyppigt og i øvrigt sørge for at holde fedtkirtlerne i øjenlågene aktive ved let massage af øjenlågene i forbindelse med eksempelvis brusebad,” siger Lars Holm.

Ældre kvinder rammes hårdt

Steffen Heegaard er professor, overlæge og dr.med fra Øjenafdelingen på Rigshospitalet med tørre øjne som et af sine særlige ekspertiseområder.

Han var ikke selv med på ESCRS, men har kigget på tallene, der blev præsenteret. Han vurderer kun procentsatsen til at være 50 procent i Danmark, hvis man afgrænser populationen til kvinder over 50 år. Han mener også, at tallene fra poster-præsentationen dækker over alt muligt forskelligt, hvoraf noget er tørre øjne, hos andre er der tale om allergi eller anden irritation.

Selv ser professoren mest de svære tilfælde. Deres lange patientrejse begynder typisk på apoteket, derefter hos optikeren, så hos egen læge, og endelig hos en praktiserende øjenlæge. De grelle tilfælde, som ikke kan få hjælp andre steder, bliver henvist til hospitalet og set af eksperter som Steffen Heegaard.

“Problemet med de svære tilfælde er, at der ikke findes noget quick fix. Det er komplicerede patienter, som skal følges i lang tid. Det er ikke en sygdom, der har høj status, men når man rådgiver patienterne, bliver de dybt taknemmelige, for det er ikke i alle dele af sundhedsvæsenet, de føler sig hørt,” siger Steffen Heegaard.

Uddannelse er vigtigt

Steffen Heegaard mener hovedparten af patienter med tørre øjne kan få hjælp af en optiker, på apoteket eller en praktiserende læge.

“Der er en stor gruppe, især blandt lidt ældre kvinder, som ser udmærket, men som har forringet livskvalitet på grund af tørre øjne, og som ofte oplever, at de ikke bliver taget alvorligt. Tørre øjne er for eksempel ikke et område, som interesserer alle øjenlæger i praksissektoren. Jeg er netop lige nu på vej til Middelfart for at undervise farmakonomer på landets apoteker i, hvordan de skal agere over for patientgruppen. Uddannelse af sundhedspersonale er super vigtigt,” siger Steffen Heegaard.

Også Piotr Wozniak betoner uddannelse og oplysning: 

”Vi skal uddanne patienter og offentligheden om årsager, konsekvenser og behandlingsmuligheder for tørre øjne – samt om vigtigheden af regelmæssige øjenundersøgelser. Derudover skal vi støtte sundhedsprofessionelle i at skelne mellem forskellige typer af tørre øjne og matche behandlingerne korrekt,” siger Piotr Wozniak.  

Han påbegynder nu et manuskript til en tidsskriftartikel, som han håber at udsende tidligt i 2026, forlyder det fra ESCRS-kongressens pressemedarbejdere.

43. udgave af ESCRS-kongressen husede omkring 15.000 delegerede fra over 100 forskellige lande. Temaerne på kongressen var ud over tørre øjne blandt andet kliniske vejledninger, klassifikation, demografisk udvikling og bæredygtig kirurgi.