Øjenlæger efterlyser dansk database for retinale sygdomme
En gruppe øjenlæger fra Rigshospitalet har ansøgt Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut om at etablere en kvalitetsdatabase for retinale sygdomme. Ønsket bunder i et behov for større ensretning på øjenområdet.
Målet er ifølge ansøgningen at monitorere den nationale kvalitet af behandlingen af retinale sygdomme i Danmark, både den medicinske – og den kirurgiske behandling.
Det er teamleder og ledende overlæge Javad Hajari fra Øjenafdelingen på Rigshospitalet, der er tovholder på ansøgningen. Ansøgningen er inspireret af forholdene på øjenområdet i Sverige, hvor der er etableret en tilsvarende database kaldet Svenska Makula Registret.
”Vores oplæg er en database, der er så bred som muligt. Men vi har slået på i ansøgningen, at anti-VEGF-behandling er en dyr sygehusmedicin. Vi giver over 40.000 anti-VEGF-injektioner årligt alene i Region Hovedstaden, og det er vel tre-fire gange så mange på landsplan. Her er der altså al mulig grund til at monitorere på forskelle mellem regionerne og finde ud af, hvad der er ’best practice’. I så lille et land som Danmark bør der være ensretning på det her område,” siger Javad Hajari.
Gode erfaringer fra Diabase
Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS) og Øjenforeningen har givet deres støtte til oprettelsen af en klinisk kvalitetsdatabase på området.
”Vi har med Diabase, som er en database for diabetisk nethindesygdom, flot erfaring med at konsekvent registrering af udvalgte parametre kan bruges direkte i patientbehandlingen. De seneste retningslinjer for diabetes-screening er således blevet til på baggrund af danske registerdata. Hvis vi får mulighed for at etablere databaser inden for nethindesygdomme, vil det være forventeligt, at sådanne registre over en årrække på lignende vis kan bruges i patientbehandlingen,” siger DOS-formand Anders Ivarsen, der er overlæge ved Øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Kan optimere behandlingen
Indenfor de kirurgisk behandling af øjensygdomme findes der i litteraturen anbefalinger for, hvordan de enkelte tilstande optimalt skal behandles. Dog har danske øjenlæger ikke nationale data, der kan vise, hvordan de enkelte centre klarer sig. Data på dette område vil også kunne ensarte og optimere behandlingen, påpeger Javad Hajari i ansøgningen.
Data forventes at kunne leveres fra de elektroniske journalsystemer på de enkelte syghuse. Der vil være arbejde forbundet med at definere data, samt få etableret en praksis for, hvordan data kan trækkes fra systemerne og rapporteres til kvalitetsdatabasen. Det er erfaringen fra Diabase, at dette er muligt med de systemer, der er i brug i de fem regioner.
Ansøgerne til nye kvalitetsdatabaser kan forvente svar i midten af februar, oplyser Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut.