Praktiserende læger skal være med til at opspore ældre patienter med øjensygdom
Øjensygdom og synsnedsættelse blandt ældre bliver ikke tilstrækkeligt diagnosticeret. Et nyt pilotprojekt skal undersøge, om man kan sætte ind over for problemet uden at overbelaste de praktiserende læger.
Patienter, pårørende, øjenlæger, alment praktiserende læger, sygeplejersker og optikere har sat sig sammen for at drøfte, hvordan man kan opspore forebyggelig synsnedsættelse hos ældre patienter i almen praksis. I et nyt tværfagligt forskningsprojekt skal de afsøge, om det er muligt at fange synsproblemerne tidligere.
Forskerne bag projektet ser et uopdyrket potentiale, der kan give især ældre mennesker bedre livskvalitet, hvis man kan finde den rette indgang. I 2025 vil der være 80.000 flere danskere, der er ≥80 år, end der er i dag. Da ældre har større sandsynlighed for at udvikle øjensygdomme, betyder ændringer i demografien flere øjenpatienter i fremtiden. Samtidig har antallet af øjenlæger ligget forholdsvis stabilt de sidste ti år, hvilket har resulteret i mangel på øjenlæger, lyder det i en taskforce om øjenområdet fra Danske Regioner.
”Mange øjensygdomme som eksempelvis glaukom er ofte asymptomatiske eller tilskrives af mange patienter generel aldring. Derfor rykker patienterne ikke selv på at komme til egen læge med deres syn. Derfor har vi nedsat en bred gruppe aktører for at komme hele vejen rundt: Optikerne kunne eksempelvis spille en større rolle over for patienten, men som det er nu, må de ikke diagnosticere. Samtidig ser vi almen praksis som en ressource, da de kender patienten i forvejen,” siger post doc Catharina Thiel Sandholdt fra Center for Almen Medicin, Københavns Universitet.
Hun er projektkoordinator, sundhedssociolog og førsteforfatter på den indledende artikel om interventionen. Projektets forskningsleder er professor Frans Boch Waldorff, der også er modtager af projektbevillingen fra Velux Fonden.
Bedre screening i praksis
Daniella Bach-Holm, overlæge i øjenkirurgi på Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme og formand for Dansk Oftalmologisk Selskab, er ligeledes del af forskergruppen. Hun siger:
”Der er mange patienter som går med uopdagede øjensygdomme, som bliver opdaget for sent. Almen praksis har mest kontakt med vores patienter. Vi håber, at det her projekt kan medvirke til, at mennesker, der kommer regelmæssigt i almen praksis, kan blive screenet bedre og at vi dermed måske kan opdage nogle øjensygdomme i bedre tid.”
Overlæge, klinisk lektor Line Kessel er også del af gruppen bag interventionen. Hun supplerer:
”Håbet er for os både at fange den enkelte patient, men også at udvikle en generel model, der gør, at almen praksis mere overordnet har nogle værktøjer til at finde de relevante patienter.”
Indtil videre er der afholdt tre workshops for at indkredse udfordringen. Her er der introduceret en række innovative synstavler, der i samarbejde med prototype-laboratoriet FabLab på RUC kombinerer Colenbrander-synstavlen og Amsler-synstavlen, som til sammen tester kontrastsyn, makuladegeneration og synsfelt, og dermed bidrager til en skærpet diagnostik allerede hos egen læge. I første omgang skal to praksisser med godt 100 relevante patienter bruge tavlerne. På sigt skal projektet opskaleres til 2000 patienter.
Målrettet her-og-nu-patienterne
Der er en klar agenda med at udvikle projektet på denne måde.
”At arbejde med en prototype på denne måde er vores forsøg på at tænke processen helt igennem og selv have kontrollen over det fysiske produkt som de sundhedsprofessionelle kommer til at skulle anvende,” siger Catharina Thiel Sandholdt.
For øjenlægerne på Rigshospitalet har det været essentielt at udvælge tests, spørgsmål og undersøgelser, som kan gøre en forskel med relativt få midler, uden det bliver for stor en belastning.
”Det er en pragmatisk løsning, for vi kan jo ikke bede almen praksis om at tage billeder af alles nethinder,” siger Daniella Bach-Holm.
Som hospitalsøjenlæger frygter I ikke, at flere screeningsværktøjer i almen praksis kan medføre overdiagnosticering og øget pres på jeres afdelinger?
”Pointen er for mig at se, at vi prøver at fange nogle af dem, der har behov for sundhedsfaglig bistand her og nu, og hvor det har konsekvenser for dem, hvis de ikke får det. Patienter, der potentielt kan udvikle noget om ti år, er ikke målgruppen. Målgruppen er dem, hvor man her og nu kan lave en intervention, der vil give bedre øjenhelse,” svarer Line Kessel.
Brug for længere konsultation
De indledende drøftelser på de tre workshops har vist, at konsultationens længde er af afgørende betydning. Derfor vil man i projektet lægge op til øget fokus på syn under årskontrollerne for ældre kronikere, der i forvejen er kendt af lægen grundet eksempelvis hjerte- eller blodtryksproblemer.
Catharina Thiel Sandholdt er opmærksom på, at praktiserende læger i forvejen får påbud om øget opmærksomhed på en lang række potentielle lidelser. At det endelige produkt af forskningsprojektet ikke må blive en ekstra byrde i en travl hverdag.
”Vi skal tage de praktiserende læger i ed, for de har så meget på deres tallerken allerede. Men vi håber, at de kan se en idé i det her. Den feedback, vi har fået fra almen praksis indtil nu, er, at det med synet er lidt svært. Det kræver opkvalificering. Også for sygeplejerskerne, som kommer til at lave meget af det her arbejde, både i projektet og hvis det bliver fuldt implementeret,” siger hun.
”Vi får også feedback, som går på, at mange klinikker har en del ældre patienter, hvor sansetab betyder noget og har stor betydning for livskvaliteten, men vi har ikke en indgangsvinkel til at gribe det an. Og her kan vores projekt være et meget håndgribeligt som et sted at starte.”
Catharina Thiel Sandholdt håber, at projektet kan drage sine endelige konklusioner og afslutte en eventuel implementering ved udgangen af 2025.