Signifikant aftaget koroidaltykkelse hos skandinaviske børn ved behandling med ortho k-linser

SOE: Behandlingsgevinst med ortho-k linser hos børn med progression af nærsynethed er velbeskrevet hos asiater. Et dansk studie finder tilsvarende resultater hos en skandinavisk population. Vi ønsker på sigt at forstå behandlingsmekanismen bag, forklarer en forsker fra Syddansk Universitet.

Studiet bliver præsenteret på årets SOE 2023 i Prag med læge Pernille Oversø Hansen fra Vejle Sygehus som førsteforfatter. 

”Vi ved, at nærsynede børn i voksealderen ofte har øget længdevækst af deres øjne, hvilket fører til, at lagene i øjet bliver strukket, og det er vist, at jo længere øjet er, des tyndere er choroidea. Vi formoder, at de tyndere strukturer disponerer til den kendte øgede risiko for en række øjensygdomme i voksenlivet, særligt hos de meget nærsynede. Flere studier har vist, at behandling med ortho-k linser, kan give en opbremsende effekt på øjets længdevækst hos børn, dog er den underliggende mekanisme ukendt,” siger Pernille Oversø Hansen. 

Det er hendes håb, at yderligere viden om ortho-k linsernes effekt på sigt kan bidrage til at reducere udvikling af svær nærsynethed hos disponerede børn. 

18 nærsynede skandinaviske børn (gennemsnitsalder 11 år og 6 måneder ± 1 år og 9 måneder, gennemsnitlig sfærisk ækvivalent -3,1 ± 1,5 dioptrier) blev inkluderet. Den gennemsnitlige koroidale tykkelse af alle ni segmenter viste stor interindividuel variation ved studiestart (164 til 303 my) og efter 3 måneders ortho-k behandling (176 til 312 my). 

Koroidaltykkelsen blev målt seks måneder før påbegyndelse af ortho-k-behandling, ved baseline, dag 3, dag 7, 1 måned og 3 måneder efter påbegyndelse af ortho-k-behandling. I forbehandlingsperioden brugte børnene enkeltstyrkebriller. 

I løbet af de seks måneders brug af enkeltstyrkebriller aftog den gennemsnitlige koroidale tykkelse signifikant (ændring 8 ± 12 my) efterfulgt af en gradvis øgning i tykkelsen på 9, 12, 16 og 27 my. Stigningen på 27 ± 44 my 3 måneder efter påbegyndelse af ortho-k behandling var signifikant sammenlignet med baseline (p < 0,02), fremgår det af studiets abstract. Koroidaltykkelse blev målt ved swept source optic coherence tomography (ss-OCT) i ni segmenter i henhold til Early Treatments Diabetic Retinopathy Study. Dataindsamling er foregået fra 2019 til 2021. 

Forsker: Vi forstår ikke, hvorfor ortho-k linserne virker

Trine Møldrup Jakobsen er læge, ph.d. og postdoc på Syddansk Universitet med tilknytning til Øjenafdelingen på Vejle Sygehus og arbejder på et større studie med i alt 60 skandinaviske børn om nærsynethed. Hun er vejleder på Pernille Oversø Hansens SOE-aktuelle studie, der udgår fra det større studie om nærsynethed. I det store studie blev 60 børn randomiseret til enten ortho-k linser eller briller i halvandet år. Studiet viste, at progression af nærsynethed blev bremset med 59 procent hos gruppen, der brugte ortho-k linser sammenlignet med gruppen, der brugte briller. Trine Møldrup Jakobsen fandt dette aktuelle delstudie som en spændende mulighed for at måle den korodiale tykkelse hos børnene, der brugte briller, for at belyse behandlingens virkningsmekanisme. 

”Der er meget omkring koridialtykkelse og ortho-k behandling, vi som øjenlæger slet ikke forstår. Vi forstår reelt ikke, hvorfor den her linsebehandling bremser øjets vækst, og vi har ingen mulighed for at afklare biokemisk, hvad der sker inde i øjet. Vi er overladt til at sammenholde fund fra dyremodeller med kliniske studier på børn for derudfra at danne hypoteser." 

Trine Møldrup Jakobsen fortsætter:   

”Det er jo lidt mærkeligt, at man kan sætte en linse uden på øjet og så bremses hele øjets vækst. Det her studie er det første til at vise, at den udtynding af choroidea, der sker, når børnene bliver mere og mere nærsynede, kan vendes, så vævet faktisk bliver tykkere igen. Hypotesen er, at ændringen i choroidaltykkelse er et udtryk for ændret biokemi i hele øjet, der fører til at øjets yderste del, sklera, bliver mere fast og dermed ikke kan fortsætte med at vokse i samme tempo. Det næste, vi skal undersøge, er, om ændringerne i choroidaltykkelsen er direkte korreleret til behandlingseffekten. Hvis det er tilfældet, vil man kunne bruge ændringer i choroidaltykkelse efter behandlingsopstart som en prediktor for, hvor god effekt det enkelte barn vil få af behandlingen, hvilket er af stor klinisk betydning,” siger Trine Møldrup Jakobsen.