"Vores håb med dette projekt er blandt andet, at vi kan identificere immunologiske signaturer forbundet med IOI, som på sigt kan danne grundlag for målrettet behandling til IOI-patienter, i stedet for de brede og bivirkningstunge steroiddoser vi bruger i dag” siger Anna Bonde Scheel-Bech.
Ph.d.-projekt skal afdække immunologiske mekanismer bag idiopatisk orbital inflammation
Kliniske data, vævsprøver og avancerede metoder som flowcytometri og RNA-sekventering bliver taget i brug for at kortlægge, hvilke immunceller og biologiske processer, der er aktive ved idiopatisk orbital inflammation (IOI). Det er viden, som potentielt kan forbedre både diagnostik og behandling, vurderer læge og ph.d.-studerende Anna Bonde Scheel-Bech.
IOI er en alvorlig og potentielt synstruende betændelsestilstand i øjenhulen. Sygdommen kan forårsage udtalte symptomer med hævelse omkring øjet, dobbeltsyn, nedsat bevægelse af øjet, kraftige smerter, og i værste fald permanent synstab som følge af tryk på synsnerven.
Det nye ph.d.-projekt ønsker at bidrage med mere viden om IOI, der på nuværende tidspunkt er en udelukkelsesdiagnose uden standardiseret udrednings- eller behandlingsstrategi. Diagnosen stilles derfor oftest sent i forløbet, og behandles typisk systemisk med høje doser af binyrebarkhormon. Det dæmper betændelsen, men behandlingen er forbundet med betydelige bivirkninger og risiko for tilbagefald, og den er ikke målrettet en et specifikt immunologisk target.
Fra bred til målrettet behandling
Ph.d.-projektet kan i bedste fald bane vejen for en mere ensartet og evidensbaseret tilgang til sygdommen.
“Vi ser, hvordan immunologisk forståelse og målrettet behandling begynder at fylde mere i andre specialer som dermatologi og reumatologi, men inden for oftalmologien er vi stadig i gang med at opbygge og udnytte viden om immunforsvaret til at skabe grundlag for målrettede behandlingsformer. Vores håb med dette projekt er blandt andet, at vi kan identificere immunologiske signaturer forbundet med IOI, som på sigt kan danne grundlag for målrettet behandling til IOI-patienter, i stedet for de brede og bivirkningstunge steroiddoser vi bruger i dag” siger Anna Bonde Scheel-Bech, der er læge og ph.d.-studerende Anna Bonde Scheel-Bech fra Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, hvor man møder 10-20 patienter med IOI årligt.
Hun fortsætter:
”Vi har i dag ingen specifikke biomarkører for IOI, og der findes ikke karakteristiske fund på CT- eller MR-scanninger, som med sikkerhed kan skelne IOI fra andre inflammatoriske sygdomme eller lymfomer i øjenhulen. I praksis er man derfor nødt til at tage en biopsi fra øjenhulen og udelukke andre kendte årsager til orbital inflammation, før vi ender med diagnosen Idiopatisk orbtial inflammation,” siger Anna Bonde Scheel-Bech.
Hun understreger, at projektet er hypotesegenerende og ikke afprøver ny medicin.
”Vi ved endnu ikke præcist hvilke celler eller signalveje vi i givet fald skal målrette, men vi har en mistanke om at T-celler spiller en stor rolle. Vi ved fra andre sygdomme i andre specialer – eksempelvis alopecia –, at det kan lade sig gøre at føre immunologisk viden direkte over i målrettet behandling. Vores ambition er, at IOI på sigt kan bevæge sig i samme retning, når vi først har kortlagt de involverede immunologiske mønstre og måske inddelt IOI i flere subgrupper,” forklarer Anna Bonde Scheel-Bech.
Fakta om projektet
Ph.d- projektet ”Klinisk og Immunologisk karakterisering af Idiopatisk Orbitla Inflammation” består af fire delprojekter, der tilsammen forventes at omfatte cirka 330 patienter. Projektet er støttet af Øjenforeningen, Øjenfonden og Synoptik-Fonden. Hovedvejledere på projektet er Marie Louise Roed Rasmussen og Steffen Heegaard.
Delprojekt 1 (retrospektivt): At undersøge om man kan opdele sygdommen i immunologiske eller kliniske undergrupper og samtidig få et bedre skøn over hvor mange IOI-patienter, der er i afdelingens optageområde.
Delprojekt 2: At finde ud af, om specifikke celler i immunforsvaret kan bruges som biomarkører for sygdommen, og på længere sigt som mulige mål for målrettet biologisk behandling, samt at validere de eventuelle subgrupper fra delprojekt 1.
Delprojekt 3: At undersøge hvilke immuncelletyper og signalveje, der er aktive i IOI-væv samt kortlægge vævets immuncellesammensætning for bedre at forstå sygdomsmekanismerne og identificeremulige behandlingsmål.
Delprojekt 4: At undersøge, om der er overordnede genetiske mønstre eller sjældne varianter hos patienter med IOI, der kan være med til at forklare, hvorfor sygdommen opstår, og hvordan den forløber.