Bæredygtige tiltag på øjenområdet kan skubbe til den grønne omstilling inden for andre specialer
Kataraktkirurgi er forbundet med et stort forbrug af materialer. Både i Danmark og i det internationale lægesamfund pågår der tiltag, som kan gøre morgendagens øjeoperationer mere bæredygtige, men der er også benspænd, blandt andet fra EU og medicobranchen.
Sundhedsvæsner i især den vestlige del af verden er forbundet med stor klimabelastning. Derfor er blandt andet øjenlæger begyndt at reflektere over, hvordan de kan nedsætte aftrykket. På 43rd Annual Congress of the European Society of Cataract and Refractive Surgeons (ESCRS) i Bella Center, København var bæredygtig øjenkirurgi med nedsat CO2-udledning således et af flere centrale temaer., kongressen fandt sted fra 12. til 16. september.
Overlæge Sundas Maqsood er europæisk medredaktør på sitet EyeSustain, og var med som tovholder på et symposium viet til bæredygtig øjenkirurgi“ (Sustainability in Ophthalmology: The Current State of Understanding and Future Outlook”), som fandt sted ved ESCRS. Hun har sit daglige virke på Queen Victoria Hospital i det sydøstlige England.
”Oftalmologi har en enestående mulighed for at gå forrest, når det gælder bæredygtighed i sundhedsvæsenet. Da grå stæroperation er den mest udførte operation i verden, kan selv små ændringer – når de ganges op på millioner af procedurer – have en enorm klimamæssig effekt,” siger Sundas Maqsood til Oftalmologisk Tidsskrift efter kongressen.
Et innovativt speciale
En anden britisk oftalmolog, Johnson Yan Ning Neo, var også med som tovholder på ESCRS. Han er overlæge og kirurg ved Barts Health NHS Trust i London. Han er også del af ESCRS’ arbejdsgruppe for bæredygtighed, kaldet YOFS (Young Ophthalmologists for Sustainability).
Det store omfang af kataraktoperationer og ambulante indgreb som eksempelvis intravitreale injektioner gør oftalmologi til et attraktivt speciale at demonstrere CO2-besparelser i, istemmer han over for Oftalmologisk Tidsskrift.
”Hvis vi lykkes med at gøre oftalmologi bæredygtig, kan det bane vejen for, at andre medicinske specialer følger efter, ” siger Johnson Yan Ning Neo.
Han pointerer også, at oftalmologien uden tvivl er et af de mest teknologidrevne medicinske specialer, hvor der konstant sker innovation – særligt i lyset af den kunstige intelligens, som også er i rivende udvikling.
”Vi ser en stigende anvendelse af virtuelle services og AI-baserede patientforløb. Der har været meget debat om, hvorvidt disse innovationer vil reducere eller øge vores CO2-aftryk, men der mangler stadig dokumentation. Derfor er det vigtigt, at bæredygtighed er i centrum, når vi tager ny teknologi i brug. Forhåbentlig følger der kvalitetsdata med, som kan vise, at bæredygtighed, effektivitet og sikkerhed kan sameksistere," siger han.
Stort forbedringspotentiale
Johnson Yan Ning Neo fortæller, at medlemskabet i den klimabevidste gruppe af unge øjenlæger er vokset markant, og der er kommet mange gode initiativer ud af det.
”For nylig har vi offentliggjort en oversigt over perioperative forløb ved kataraktkirurgi i hele Europa, som viste en stor variation i praksis mellem de forskellige lande. Under fem procent af operationerne var ‘immediate sequential bilateral surgery’ (ISBCS*), selvom det er veldokumenteret, at ISBCS sparer CO2. Fjernopfølgning efter operation var kun en mulighed på seks ud af 89 undersøgte centre. Disse hovedresultater viser tydeligt, at der stadig er et stort forbedringspotentiale på tværs af kataraktcentre – selv i Europa," siger Johnson Yan Ning Neo med reference til dette studie fra i år.
*ISBCS dækker over bilateral, sekventiel kirurgi uden indlagt pause mellem operation af øjnene.
Andre igangværende projekter omfatter undersøgelser af livscyklussen for genanvendelige instrumenter, som danner grundlaget for fremtidige sammenligninger mellem genbrug af engangsinstrumenter og de genanvendelige.
Johnson Yan Ning Neo fremhæver også såkaldte ’Dropless’ postoperativ behandling ved kataraktkirurgi, hvor en depot-injektion erstatter øjendråber. Dette har ifølge Johnson Yan Ning Neo fået stor opmærksomhed, fordi det sparer både ressourcer og patienttid uden at øge infektionsrisikoen. Hans gruppe af unge klimabevidste oftalmologer er i gang med at undersøge øjenkirurgers holdninger til 'dropless' kataraktkirurgi på tværs af Europa.
Lavt hængende frugter
Lars Holm er ledende overlæge og kataraktkirurg på Afdeling for Øjensygdomme ved Rigshospitalet. Han er også medlem af ESCRS’ bestyrelse. På hans afdeling har man de seneste år haft stort fokus på at nedbringe CO2-forbruget: Over halvdelen af alle grå stær-patienter får foretaget operation af begge øjne samme dag. Derudover er rutinekontroller afskaffet.
”Begge dele giver store besparelser på transportområdet. Derudover bruges ikke lejepapir, og affald bliver sorteret,” siger Lars Holm.
”Der er imidlertid flere højthængende frugter, som er svære at få løst. Vi har en phacoemulsifikationsmaskine, hvor man desværre ikke kan genanvende vandkassetten. Der er et voldsomt ressourcespild både af plastik, skyllevæske og tid til klargøring af maskinen forbundet med dette. Vi håber på, at det pågældende firma kan løse problemet ved at levere en vandkassette med løse slanger, så vandkassetten kan genanvendes. Dette er muligt for andre fabrikanters maskiner,” siger Lars Holm.
”Vi skal også have undersøgt nødvendigheden af at både kirurg og assisterende sygeplejerske iklæder sig nye sterile engangskirtler til hver operation. Måske kan vi gøre det mere smart.”
Han får opbakning til sit standpunkt fra afdelingslæge, katarakt- og glaukomkirurg Anne Studsgaard fra Øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital. Hun er afdelingens bæredygtighedsambassadør og fortæller, at man på Aarhus Universitetshospital har indført affaldssortering som et krav og en fast opgave.
”Det er naturligvis en opgave, vi løser. Men når man implementerer nye systemer, følger der også meget logistik med. Der skal være plads til de nye beholdere og systemer – ligesom vi kender det hjemmefra. Det kræver kreativ tænkning,” siger Anne Studsgaard.
Patient-flow skal bibeholdes
Kirurgi er en brug og smid væk-kultur. Skalpeller, kanyler, kassetter, sprøjter, sug og slanger, irrigationsvæsker i plastbeholdere; alt er som udgangspunkt engangsbrug. Intraokulære linser leveres sterilt i plast- og blisterpakninger, som ikke kan genanvendes efter åbning. Øjenkirurgi kræver præcis afdækning, hvilket giver yderligere forbrug af plast- og papirprodukter.
Anne Studsgaard pointerer, at man som øjenlæge har et meget stort flow af patienter.
”Det betyder, at selv små ændringer kan have en stor effekt. Der produceres utrolig meget affald i både klinikkerne og på operationsgangene. Derfor handler det hele tiden om at afveje, hvor meget vi kan fokusere på bæredygtighed i forhold til kerneopgaven: At hjælpe patienterne. Hvis nye arbejdsgange kan implementeres uden at gøre hverdagen væsentligt mere besværlig, så er det rigtig godt. Straks sværere er det, når procedurer besværliggøres herved, og eksempelvis mindsker antallet af operationer, der kan laves på en dag. Så er det virkelig en svær balance,” siger hun.
Patientsikkerhed kommer naturligvis først, istemmer Johnson Yan Ning Neo fra sin klinik i London. Han ønsker sammen med andre yngre oftalmologer at bevise, hvordan bæredygtige tiltag kan være lige så sikre og effektive som de etablerede af slagsen.
”Ved at skabe dokumentation for sikkerheden ved bæredygtige praksisser, kan vi påvirke beslutningstagere og de organer, der udarbejder retningslinjer og anbefalinger. Forskningen i bæredygtighed er kun lige begyndt at få momentum, og det er fantastisk at se faglige organisationer som ESCRS fremme forskning på området – blandt andet gennem oprettelsen af SURE-prisen (Sustainability Research Award). Og selvfølgelig må vi ikke glemme de lokale kvalitetsforbedringsinitiativer, som er helt afgørende for at omsætte forskning til praksis," siger Johnson Yan Ning Neo.
EU-lovgivning ej befordrende
Lars Holm finder, at EU-lovgivning ikke just er befordrende for klimatiltag. Han henviser til de regler, der i dag findes for, hvorvidt medicinsk udstyr er stemplet som enten til engangs-eller flergangsbrug.
”Medmindre det producerende firma har bekostet omkostningstunge studier, der viser, at deres materiel kan genanvendes, så får det per automatik stemplet ’engangsbrug’. Med andre ord: Ordlyden betyder ikke, at det er fundet, at utensiliet ikke kan genanvendes - der er blot ikke dokumentation for, at det rent faktisk kan. Og hvilke firmaer vil bekoste studier, som betyder nedsat salg, fordi vi pludselig kan genanvende utensiliet?”
Denne problemstilling er den anerkendte amerikanske øjenlæge og kirurg David Chang, tidligere formand for den amerikanske forening af katarakt-kirurger, optaget af, fortæller Lars Holm. David Chang ønsker, at den enkelte læge skal have lov til at genanvende udstyr på eget ansvar på samme måde, som læger påtager sig ansvar for at anvende medicin off label til tilstande, som det producerende firma ikke har lavet studier for.
Johnson Yan Ning Neo erkender, at bureaukrati er en udfordring, han er derfor optaget at, at øjenlæger indsamler sikkerhedsdokumentation for bæredygtige praksisser.
”Hvis man eksempelvis kan påvise, at virtuelle opfølgninger reducerer CO2-udledningen uden at gå på kompromis med sikkerheden ved kataraktpatienters forløb, så skaber man et argument, som myndighederne ikke kan ignorere. Forandringer starter som regel lokalt, og når erfaringerne deles på tvær, samler man til sidst nok stemmer til at kunne påvirke politikudviklingen,” siger Johnson Yan Ning Neo.
”I sidste ende kan – og skal – bæredygtighed, sikkerhed og effektivitet sameksistere” siger hans britiske kollega Sundas Maqsood.
Engangsudstyr har været efterspurgt
Medicoindustrien, der er brancheorganisation for producenter og leverandører af medicinsk udstyr i Danmark, oplyser, at bæredygtighed er et vigtigt fokusområde for industrien. Vicedirektør Lene Laursen peger på, at industrien gerne leverer løsninger, der kan anvendes flere gange, hvis efterspørgslen er til stede, men at løsninger i givet fald skal være certificeret til flergangsbrug.
”Af hensyn til patientsikkerheden er det afgørende, at engangsudstyr, der er certificeret til engangsbrug, alene anvendes én gang. Alt andet vil svække patienternes tillid til behandlingen og kunne underminere patientsikkerheden i vores sundhedssystem,” siger vicedirektøren.
Hun fortsætter:
”Som industri har vi i en årrække bidraget til et mere effektivt sundhedsvæsen, blandt andet gennem brugen af engangsudstyr. Det har været afgørende for, at sundhedsvæsenerne har kunnet følge med det stadig stigende behandlingsbehov. Men i takt med et større bæredygtighedsfokus oplever vi også et større fokus på flergangsudstyr, der i nogle sammenhænge kan være et mere bæredygtigt alternativ. Det kan på visse områder være den rigtige vej at gå, hvis det er foreneligt med patientsikkerheden.”
Lene Laursen vurderer, at når sundhedsvæsenet laver offentlige udbud, så vil det fremover være naturligt i stigende grad at efterspørge udstyr, der er certificeret til flergangsbrug.
Farvel til papir
Lene Laursen nævner også, at man i Medicoindustrien har arbejdet intensivt for, at den såkaldte europæiske eIFU-forordning blev ændret, så det i stigende grad bliver muligt at levere medicinsk udstyr med elektroniske brugsanvisninger.
”Som industri har vi de seneste knap ti år arbejdet for, at reguleringen blev ændret, da fysiske brugsanvisninger i vores optik udgør et unødvendigt ressourcetræk. Derfor er det en stor sejr for den grønne dagsorden, at den europæiske eIFO-forordning i juli 2025 blev revideret, så det nu bliver muligt at levere næsten alt medicinsk udstyr til professionelt brug med en elektronisk brugsanvisning i stedet for den fysiske papirversion,” siger Lene Laursen.
Hun fortæller, at man fra Medicoindustriens side nu arbejder på at udvide anvendelsesområdet for elektroniske brugsanvisninger til også at omfatte lægmandsbrug. Især for de patienter, der anvender medicinsk udstyr i deres dagligdag, herunder de mange borgere, der lever med kroniske sygdomme.